Syngedrengene ved Vor Frue Kirke i Assens er sande musikalske blæksprutter, der kan begå sig overalt og løse mange forskellige musikalske opgaver.
Til daglig står den på salmer og kirkemusik, hørelæreundervisning og sangtimer med klassisk skolede sangere. Men de dygtige drenge har også styr på det lettere rytmiske repertoire og børnesange – senest har de medvirket ved indspilningen af ASK’s CD “Blæksprutten Olsen og andre børnesange”, der blev lanceret ved en koncert i Arena Assens 18. april, hvor drengene også deltog.
Lørdag d. 9. maj sang drengene først til konfirmation i Vor Frue Kirke … og trak så i de muntre blæksprutte-t-shirts hos Gustav Christensen Automobiler i Assens, hvor det velbesøgte årlige kræmmermarked var i fuld gang. Drengene gav en lille stribe numre i en af hallerne mellem autolifte, kræmmermarkeds-nipsting og glade børn og voksne, der sang med på den glade musik.
Sammenslutningen af bilforhandlere i Assens Kommune støtter op om ASKs formål med at sprede sangglæden ud til alle børn i Assens Kommune. CD’-indspilningen, der skal foræres til dagplejer, skoler o.l. i Assens Kommune er en del af det 3-årige sponsorat.
3 kr. pr. liter solgt olie øremærkes til ASK’s arbejde med børnesang. De syv forretninger giver dermed et værdifuldt bidrag til, at alle børn får muligheden for at lære dejlige sange og synge sammen med andre.
Lars Hindsgaul fra Assens Bil Center ApS er talsmand for sammenslutningen og begrunder beslutningen om at sponsorere arbejdet med børnekor således: “Vi støtter børn og sang, fordi vi gerne vil være med til at øge børns sundhed og livsglæde via sang og samvær, og fordi vi gerne vil bo i en kommune, der er attraktiv for børn og voksne.”
ASK’s daglige leder Finn Pedersen hilser denne form for aktivt sponsorat velkomment. “Der er brug for, at alle gode kræfter arbejder sammen for at give alle børn glæde ved at bruge stemmen som instrument. Bilforhandlerne er i kontakt med mange af indbyggerne i vores kommune, så vi er meget glade for, at ASK’s mission på denne måde bliver synlig bredt rundt på Vestfyn.”
Sammenslutningen af bilforhandlere i Assens Kommune støtter op om ASKs formål med at sprede sangglæden ud til alle børn i Assens Kommune.