Alle skolebørn skal synge

børnesang 075Grundskolen er det sted, hvor sang og musik når ud til alle! Alle børn har musiktimer i skolen, og det er en enestående mulighed for at give alle børn den gave det er frit og trygt at kunne bruge stemmen som instrument til at udtrykke sig. Resten af livet har man både glæde og gavn af at have sanglig og musikalsk dannelse med i rygsækken. ASK

Alle børn i Assens Kommunes skoler skal synge og være fortrolige med deres stemme som instrument

Folkelig sangglæde

Når vi synger sammen, hører vi sammen …

Danmark har en fin tradition for ’folkelig’ fællessang – højskolesangbog, landskampe, familiefester, amatørkor…

I takt med tidens individualisering og mange forskellige “platforme” for sang kan det dog være en udfrodring at finde ’fælles melodier’,  som alle aldre og grupper i samfundet kan synge med på.

Den fælles sang kan ikke undværes, for ”når vi synger sammen, hører vi sammen”.

ASK ønsker at være med til at fremme og stimulere den fælles sang i lokalområdet – fra små børn i daginstitutionerne over firmasang og amatørkor til arrangementer for ældre. Der er heldigvis masser af aktører på sang-området, der allerede lader sangen klinge i alle hjørner af det vestfynske område.

Alle borgere i Assens kommune skal have mulighed for at delta­ge i arrangementer, hvor fællessang er i fokus.

Voksenkor

image006

I Danmark er der en dejlig tradition for amatørkor af sangglade voksne, der mødes og synger med større eller mindre kunstnerisk ambitionsniveau – men altid med sangglæden og fællesskabet i højsædet.

ASK arrangerer igen i år et stort korstævne, denne gang under ledelse af Erling Kullberg – det forgår lørdag d. 30. maj i Arena Assens, og der kan læses meget mere om Assens Synger 2015 her.

Alsang

ASK og LOF samarbejder i sæsonen 2013-2014 om en alsangsrække, hvor der i Assens Kommunes 6 centerbyer afholdes alsangsaftener med lokalkolorit – hver aften har sin lokalarrangør. Læs mere her

I august 2013 afholdt ASK en alsangs-aften ved Skovpavillonen i Assens i forbindelse med Assens Kulturdage. Assens Harmoniorkester ledsagede, og det var en smuk oplevelse under bøgetræerne: dejlige toner, næsten 100 sangglade mennesker … og den skønneste augustaften, man kan tænke sig.sang-i-skoven2

God dag for ASK

Stor økonomisk støtte til Assens Sangkraftcenter fra flere sider
I løbet af den sidste måned har Assens Sangkraftcenter (ASK) modtaget økonomisk støtte til flere af vores projekter fra Statens Kunstfond, Fonden for Fynske Bank og Grete og Sigurd Pedersens Fond.
Fondene har støttet lærebogsmaterialet Blæksprutten Olsen, og Statens Kunstfond har støttet hele tre af ASK’s projekter, nemlig SAKS (Syddansk akademi for klassisk sang), Støttefagsundervisning og til videreudvikling af lærebogsmaterialet Blæksprutten med 8 videosekvenser, der viser udførelsen af de beskrevne øvelser i praksis.

Lærebogsmaterialet Blæksprutten Olsen
Fondene ”Fonden for Fynske Bank” og ”Grete og Sigurd Pedersens Fond” har støttet udarbejdelse og produktion af lærebogsmaterialet Blæksprutten.
Materialet er består indtil nu af en lærervejledning, kompendium, og en fyldig materialekuffert.
Lærervejledning gennemgår systematisk de forskellige sanges pædagogiske muligheder på hvert klassetrin fra 0.-2. klasse.
Den fyldig materialekuffert indeholder praktiske remedier i form af flytbare magnetiske nodelinjer med tilhørende noder og musikalske tegn. Desuden bl.a. node- og rytmekort, samt plancher med Sol-Fa-tegn til vende-spil og ophængning på tavlen mm.
Materialekufferten var et stort ønske fra de medvirkende musikpædagoger, da det letter deres forberedelse ganske betydeligt. Materialekufferten er nu finansieret og uddelt til de medvirkende musikpædagoger ved starten af skoleåret 2019-2020.
Mandag d. 25/11 overrakte filialdirektør Søren Thomsen kr. 50.000,- til ASK på Aarupskolen i musiktime med Rikke Barsøe Florens, der er forfatter til lærebogssystemet og 2. b. Inden overrækkelsen demonstrerede Rikke og klassen brugen af materialekufferten i praksis, med velkomst sang og brug af visuelle kort og de magnetiske noder.

Produktion af videosekvenser til Blæksprutten
Som et sidste element i Lærebogsmaterialet kan ASK nu producere 8 videoer, der viser udførelsen af de beskrevne øvelser, danse og pædagogiske lege i praksis.
Videoerne tænkes som en del af lærernes forberedelse. Samtidig vil nogle af dem kunne bruges som direkte instruktion for børnene. ”Lærer og elever øver sig sammen.”!
De små film skal fremover præsenteres gennem QR-koder i det trykte materiale.

SAKS
SAKS har til formål:
At give de bedste unge sangere i Region Syddanmark en mulighed for at modtage undervisning på et højt niveau i fællesskab med andre sangtalenter.

  • Projektet skal styrke tilgangen til MGK og konservatoriet inden for klassisk sang.
  • Projektet skal sikre vidensdeling i det professionelle sang-miljø.
  • Projektet skal medvirke til synergi i vækstlaget. Konservatoriestuderende deltager som co.- undervisere på lørdagene.

    Støttefag
    Kvaliteten på et kor kan defineres som de enkelte sangeres samlede formåen. Hermed følger, at jo dygtigere hver enkelt sanger er, desto bedre bliver den kvalitet koret kan præstere med.
    Korarbejdet i elitemiljøet sigter både på det output koret leverer ved optrædener, men også på den enkelte sangers personlige musikalske udvikling.
    I solosangtimerne lærer sangerne at udvikle deres stemme og performance. I teoritimerne lærer sangerne at læse noder og afkode et nodebillede for alle musikalske informationer.

Assens Synger 2018

Assens Synger byder igen i år indenfor til et sensommerkorstævne med kor fra hele Fyn
lørdag d. 22. september 2018 kl. 09.30-17.00.
Assens Synger afholdes for 6. år i træk og har hvert år kunne tiltrække nogle af dansk musiks største korkomponister til podiet.
Årets instruktør
Vi er utroligt stolte over at kunne annoncere, at dette års korinstruktør bliver en sand salme -og korkompositionens-mester, nemlig: Erik Sommer.
Læs mere om årets Assens Synger her.
Vel mødt til en dag fyldt med ny inspiration, nye musikalske bekendtskaber og ikke mindst masser af fantastisk kormusik!

Assens Synger 2016

Korstævnet for voksne korsangere afvikles lørdag, d. 24. september 2016 på Assensskolen Nord (tidligere Vestfyns Handelsskole).

AssensskolenNord
Korstævnet bliver ledet af Christian Dyrst, som vil instruere og dirigere sine egne kompositioner fra samlingen fra 2013 “Mer’ end nogensinde”, der består af 13 af hans egne kompositioner og 4 arrangementer af Carl Nielsen melodier. Samlingen er indspillet på CD med Det Fynske Kammerkor under ledelse af Alice Granum.

Christian-Dyrst.merendnogensindeSe mere på hjemmesiden dyrstmusic.dk.

 

 

Blæksprutte-drengekor på kræmmermarked

Syngedrengene ved Vor Frue Kirke i Assens er sande musikalske blæksprutter, der kan begå sig overalt og løse mange forskellige musikalske opgaver.

Til daglig står den på salmer og kirkemusik, hørelæreundervisning og sangtimer med klassisk skolede sangere. Men de dygtige drenge har også styr på det lettere rytmiske repertoire og børnesange – senest har de medvirket ved indspilningen af ASK’s CD “Blæksprutten Olsen og andre børnesange”, der blev lanceret ved en koncert i Arena Assens 18. april, hvor drengene også deltog.

Lørdag d. 9. maj sang drengene først til konfirmation i Vor Frue Kirke … og trak så i de muntre blæksprutte-t-shirts hos Gustav  Christensen Automobiler i Assens, hvor det velbesøgte årlige kræmmermarked var i fuld gang. Drengene gav en lille stribe numre i en af hallerne mellem autolifte, kræmmermarkeds-nipsting og glade børn og voksne, der sang med på den glade musik.

Sammenslutningen af bilforhandlere i Assens Kommune støtter op om ASKs formål med at sprede sangglæden ud til alle børn i Assens Kommune. CD’-indspilningen, der skal foræres til dagplejer, skoler o.l. i Assens Kommune er en del af det 3-årige sponsorat.

3 kr. pr. liter solgt olie øremærkes til ASK’s arbejde med børnesang. De syv forretninger giver dermed et værdifuldt bidrag til, at alle børn får muligheden for at lære dejlige sange og synge sammen med andre.

Lars Hindsgaul fra Assens Bil Center ApS er talsmand for sammenslutningen og begrunder beslutningen om at sponsorere arbejdet med børnekor således: “Vi støtter børn og sang, fordi vi gerne vil være med til at øge børns sundhed og livsglæde via sang og samvær, og fordi vi gerne vil bo i en kommune, der er attraktiv for børn og voksne.”

ASK’s daglige leder Finn Pedersen hilser denne form for aktivt sponsorat velkomment. “Der er brug for, at alle gode kræfter arbejder sammen for at give alle børn glæde ved at bruge stemmen som instrument. Bilforhandlerne er i kontakt med mange af indbyggerne i vores kommune, så vi er meget glade for, at ASK’s mission på denne måde bliver synlig bredt rundt på Vestfyn.”

Sammenslutningen af bilforhandlere i Assens Kommune støtter op om ASKs formål med at sprede sangglæden ud til alle børn i Assens Kommune.

3 kr. pr. liter solgt olie øremærkes til ASK’s arbejde med børnesang. De syv forretninger giver dermed et værdifuldt bidrag til, at alle børn får muligheden for at lære dejlige sange og synge sammen med andre.

Lars Hindsgaul fra Assens Bil Center ApS er talsmand for sammenslutningen og begrunder beslutningen om at sponsorere arbejdet med børnekor således: “Vi støtter børn og sang, fordi vi gerne vil være med til at øge børns sundhed og livsglæde via sang og samvær, og fordi vi gerne vil bo i en kommune, der er attraktiv for børn og voksne.”

ASK’s daglige leder Finn Pedersen hilser denne form for aktivt sponsorat velkomment. “Der er brug for, at alle gode kræfter arbejder sammen for at give alle børn glæde ved at bruge stemmen som instrument. Bilforhandlerne er i kontakt med mange af indbyggerne i vores kommune, så vi er meget glade for, at ASK’s mission på denne måde bliver synlig bredt rundt på Vestfyn.”

 

Blæksprutten Olsen trutter glade børnesange

Ny børne-CD fra Assens SangKraftcenter skal foræres til alle skoler og daginstitutioner i Assens Kommune. Onsdag d. 13. maj fejredes Dagplejernes Dag – og ASK var på pletten med CD-gaver til dagplejerne i Aarup og Assens. Senere kommer turen til dagplejere i andre byer samt vuggestuer, børnehaver, skoler og SFO’er.

Lørdag d. 18. april udkom Assens SangKraftcenters ny børne-CD ”Blæksprutten Olsen og andre børnesange” ved en stor familie- og børnekoncert i Arena Assens, hvor korbørn og skolebørn fra mange hjørner af Assens Kommune sang en buket af CD’ens farverige sange. Se fotos fra koncerten her.

Sangene på ”Blæksprutten Olsen” er udvalgt blandt de allerbedste børnesange i glade syng-med-venlige arrangementer.

Finn Pedersen, kunstnerisk leder af Assens SangKraftcenter glæder sig over CD-udgivelsen.

– Vi er først og fremmest glade over at kunne give alle børn i Assens Kommune en fælles skattekiste med gode børnesange.

– Vi er stolte af, at ”Blæksprutten Olsen” er indspillet med vores egne dygtige børnekor og lokale professionelle musikere. Der er kommet en CD af virkelig høj og lækker kvalitet ud af det, siger Finn Pedersen.

– CD’en er velegnet fra de mindste børn og godt op i skolealderen og kan bruges på mange måder – lytte, danse, klappe og synge for de små, og for de større børn som en del af sang- og musikundervisningen i grundskolen, musikskolen og skole- og kirkekorene, slutter Finn Pedersen.

Børn fra Det Vestfynske Pigekor og Syngedrengene i Assens har lagt stemmer til CD’en. Til koncerten 18. april deltog desuden børn og unge fra 2. klasse og op til 3. g fra alle hjørner af kommunen, ligesom publikum fik lejlighed til at synge med på et par fællessange og fik festlig opvarmning og ”korinstruktion” af Finn Pedersen.

Sammenslutningen af bilforhandlere i Assens Kommune er sponsor for projektet, der bl.a. indebærer, at alle daginstitutioner, dagplejere og skoler i hele kommunen får foræret et eksemplar af CD’en.

Bilforhandlerne donerer 3 kroner pr. solgt liter olie til Assens SangKraftcenter.

– Det er vigtigt for os, at kommunen bliver et attraktivt sted for både store og små. Vi er derfor gået sammen om at støtte projektet, hvor børn og unge kan få øget livskvaliteten via sang og musik, siger Lars Hindsgaul Madsen, der er talsmand for de syv bilforhandlere.

CD’en kan af private købes for 100 kr. hos de syv medlemmer af bilforhandlernes sammenslutning (adresser herunder).
Hele beløbet går ubeskåret til ASK’s arbejde med børn og sang i dagplejer, vuggestuer, børnehaver og skoler.

 Auto-Huset Ebberup
Ebberupvej 13 – 5631 Ebberup
Tlf. 64741790
 Assens Bil Center
Nørre Allé 56 – 5610 Assens
Tlf. 64714525
Autohuset Obelitz
Holmelund 32 – 5560 Aarup
Tlf. 64431005
Gustav Christensen Automobiler
Nørre Allé 55 – 5610 Assens
Tlf. 64711678
Bilhuset Thybo
Bredgade 74 – 5492 Vissenbjerg
Tlf. 64471165
Carepoint Ejby
Nørregade 144 – 5592 Ejby
Tlf. 64461227
Bil-Hjørnet
Løimarksvej 1 – 5610 Assens
Tlf. 64711775

 

 

Blæksprutten Olsen – familiekoncert 18. april

Blæksprutten Olsen trutter glade børnesange i Arena Assens

 Ny børne-CD fra Vestfyn fejres med stor familie- og børnekoncert i Arena Assens 18. april – og foræres til alle skoler og daginstitutioner i Assens Kommune

Lørdag d. 18. april udkommer Assens SangKraftcenters ny børne-CD ”Blæksprutten Olsen og andre børnesange”. Begivenheden fejres med en stor familie- og børnekoncert kl. 15 i Arena Assens, hvor korbørn og skolebørn fra mange hjørner af Assens Kommune synger en buket af CD’ens farverige sange.

Sangene på ”Blæksprutten Olsen” er udvalgt blandt de allerbedste børnesange i glade syng-med-venlige arrangementer.

131x180_annonce Lokalavisen og Folkebladet 300dpi-001Børn fra Det Vestfynske Pigekor og Syngedrengene i Assens har lagt stemmer til CD’en.

Til koncerten 18. april deltager desuden børn og unge fra 2. klasse og op til 3. g fra alle hjørner af kommunen, ligesom publikum får lejlighed til at synge med på et par fællessange.

Sammenslutningen af bilforhandlere i Assens Kommune er sponsor for projektet, der bl.a. indebærer, at alle daginstitutioner, dagplejere og skoler i hele kommunen får foræret et eksemplar af CD’en.

 

Foruden CD-release og koncert vil der lørdag d. 18. april blive uddelt Bilforhandlernes talentpris til to unge sangere fra Assens Kommune, der belønnes med et korkursus på det berømte Eton College i England.

Prisen uddeles af Viceborgmester Jens Henrik Winther Thulesen Dahl og formand for Innovations- og Medborgerskabsudvalget i Assens Kommune Charlotte Christiansen.

Koncerten afholdes lørdag d. 18. april kl. 15 i Arena Assens.

Gratis billetter til koncerten kan afhentes hos de syv medlemmer af bilforhandlernes sammenslutning: Auto-Huset Ebberup, Assens Bil Center, Autohuset Obelitz (Aarup), Gustav Christensen Automobiler (Assens), Bilhuset Thybo (Vissenbjerg), Carepoint Ejby, Bil-Hjørnet (Assens).