Assens Synger 2018

Assens Synger byder igen i år indenfor til et sensommerkorstævne med kor fra hele Fyn
lørdag d. 22. september 2018 kl. 09.30-17.00.
Assens Synger afholdes for 6. år i træk og har hvert år kunne tiltrække nogle af dansk musiks største korkomponister til podiet.
Årets instruktør
Vi er utroligt stolte over at kunne annoncere, at dette års korinstruktør bliver en sand salme -og korkompositionens-mester, nemlig: Erik Sommer.
Læs mere om årets Assens Synger her.
Vel mødt til en dag fyldt med ny inspiration, nye musikalske bekendtskaber og ikke mindst masser af fantastisk kormusik!

Blæksprutte-drengekor på kræmmermarked

Syngedrengene ved Vor Frue Kirke i Assens er sande musikalske blæksprutter, der kan begå sig overalt og løse mange forskellige musikalske opgaver.

Til daglig står den på salmer og kirkemusik, hørelæreundervisning og sangtimer med klassisk skolede sangere. Men de dygtige drenge har også styr på det lettere rytmiske repertoire og børnesange – senest har de medvirket ved indspilningen af ASK’s CD “Blæksprutten Olsen og andre børnesange”, der blev lanceret ved en koncert i Arena Assens 18. april, hvor drengene også deltog.

Lørdag d. 9. maj sang drengene først til konfirmation i Vor Frue Kirke … og trak så i de muntre blæksprutte-t-shirts hos Gustav  Christensen Automobiler i Assens, hvor det velbesøgte årlige kræmmermarked var i fuld gang. Drengene gav en lille stribe numre i en af hallerne mellem autolifte, kræmmermarkeds-nipsting og glade børn og voksne, der sang med på den glade musik.

Sammenslutningen af bilforhandlere i Assens Kommune støtter op om ASKs formål med at sprede sangglæden ud til alle børn i Assens Kommune. CD’-indspilningen, der skal foræres til dagplejer, skoler o.l. i Assens Kommune er en del af det 3-årige sponsorat.

3 kr. pr. liter solgt olie øremærkes til ASK’s arbejde med børnesang. De syv forretninger giver dermed et værdifuldt bidrag til, at alle børn får muligheden for at lære dejlige sange og synge sammen med andre.

Lars Hindsgaul fra Assens Bil Center ApS er talsmand for sammenslutningen og begrunder beslutningen om at sponsorere arbejdet med børnekor således: “Vi støtter børn og sang, fordi vi gerne vil være med til at øge børns sundhed og livsglæde via sang og samvær, og fordi vi gerne vil bo i en kommune, der er attraktiv for børn og voksne.”

ASK’s daglige leder Finn Pedersen hilser denne form for aktivt sponsorat velkomment. “Der er brug for, at alle gode kræfter arbejder sammen for at give alle børn glæde ved at bruge stemmen som instrument. Bilforhandlerne er i kontakt med mange af indbyggerne i vores kommune, så vi er meget glade for, at ASK’s mission på denne måde bliver synlig bredt rundt på Vestfyn.”

Sammenslutningen af bilforhandlere i Assens Kommune støtter op om ASKs formål med at sprede sangglæden ud til alle børn i Assens Kommune.

3 kr. pr. liter solgt olie øremærkes til ASK’s arbejde med børnesang. De syv forretninger giver dermed et værdifuldt bidrag til, at alle børn får muligheden for at lære dejlige sange og synge sammen med andre.

Lars Hindsgaul fra Assens Bil Center ApS er talsmand for sammenslutningen og begrunder beslutningen om at sponsorere arbejdet med børnekor således: “Vi støtter børn og sang, fordi vi gerne vil være med til at øge børns sundhed og livsglæde via sang og samvær, og fordi vi gerne vil bo i en kommune, der er attraktiv for børn og voksne.”

ASK’s daglige leder Finn Pedersen hilser denne form for aktivt sponsorat velkomment. “Der er brug for, at alle gode kræfter arbejder sammen for at give alle børn glæde ved at bruge stemmen som instrument. Bilforhandlerne er i kontakt med mange af indbyggerne i vores kommune, så vi er meget glade for, at ASK’s mission på denne måde bliver synlig bredt rundt på Vestfyn.”

 

Blæksprutten Olsen trutter glade børnesange

Ny børne-CD fra Assens SangKraftcenter skal foræres til alle skoler og daginstitutioner i Assens Kommune. Onsdag d. 13. maj fejredes Dagplejernes Dag – og ASK var på pletten med CD-gaver til dagplejerne i Aarup og Assens. Senere kommer turen til dagplejere i andre byer samt vuggestuer, børnehaver, skoler og SFO’er.

Lørdag d. 18. april udkom Assens SangKraftcenters ny børne-CD ”Blæksprutten Olsen og andre børnesange” ved en stor familie- og børnekoncert i Arena Assens, hvor korbørn og skolebørn fra mange hjørner af Assens Kommune sang en buket af CD’ens farverige sange. Se fotos fra koncerten her.

Sangene på ”Blæksprutten Olsen” er udvalgt blandt de allerbedste børnesange i glade syng-med-venlige arrangementer.

Finn Pedersen, kunstnerisk leder af Assens SangKraftcenter glæder sig over CD-udgivelsen.

– Vi er først og fremmest glade over at kunne give alle børn i Assens Kommune en fælles skattekiste med gode børnesange.

– Vi er stolte af, at ”Blæksprutten Olsen” er indspillet med vores egne dygtige børnekor og lokale professionelle musikere. Der er kommet en CD af virkelig høj og lækker kvalitet ud af det, siger Finn Pedersen.

– CD’en er velegnet fra de mindste børn og godt op i skolealderen og kan bruges på mange måder – lytte, danse, klappe og synge for de små, og for de større børn som en del af sang- og musikundervisningen i grundskolen, musikskolen og skole- og kirkekorene, slutter Finn Pedersen.

Børn fra Det Vestfynske Pigekor og Syngedrengene i Assens har lagt stemmer til CD’en. Til koncerten 18. april deltog desuden børn og unge fra 2. klasse og op til 3. g fra alle hjørner af kommunen, ligesom publikum fik lejlighed til at synge med på et par fællessange og fik festlig opvarmning og ”korinstruktion” af Finn Pedersen.

Sammenslutningen af bilforhandlere i Assens Kommune er sponsor for projektet, der bl.a. indebærer, at alle daginstitutioner, dagplejere og skoler i hele kommunen får foræret et eksemplar af CD’en.

Bilforhandlerne donerer 3 kroner pr. solgt liter olie til Assens SangKraftcenter.

– Det er vigtigt for os, at kommunen bliver et attraktivt sted for både store og små. Vi er derfor gået sammen om at støtte projektet, hvor børn og unge kan få øget livskvaliteten via sang og musik, siger Lars Hindsgaul Madsen, der er talsmand for de syv bilforhandlere.

CD’en kan af private købes for 100 kr. hos de syv medlemmer af bilforhandlernes sammenslutning (adresser herunder).
Hele beløbet går ubeskåret til ASK’s arbejde med børn og sang i dagplejer, vuggestuer, børnehaver og skoler.

 Auto-Huset Ebberup
Ebberupvej 13 – 5631 Ebberup
Tlf. 64741790
 Assens Bil Center
Nørre Allé 56 – 5610 Assens
Tlf. 64714525
Autohuset Obelitz
Holmelund 32 – 5560 Aarup
Tlf. 64431005
Gustav Christensen Automobiler
Nørre Allé 55 – 5610 Assens
Tlf. 64711678
Bilhuset Thybo
Bredgade 74 – 5492 Vissenbjerg
Tlf. 64471165
Carepoint Ejby
Nørregade 144 – 5592 Ejby
Tlf. 64461227
Bil-Hjørnet
Løimarksvej 1 – 5610 Assens
Tlf. 64711775

 

 

Blæksprutten Olsen – familiekoncert 18. april

Blæksprutten Olsen trutter glade børnesange i Arena Assens

 Ny børne-CD fra Vestfyn fejres med stor familie- og børnekoncert i Arena Assens 18. april – og foræres til alle skoler og daginstitutioner i Assens Kommune

Lørdag d. 18. april udkommer Assens SangKraftcenters ny børne-CD ”Blæksprutten Olsen og andre børnesange”. Begivenheden fejres med en stor familie- og børnekoncert kl. 15 i Arena Assens, hvor korbørn og skolebørn fra mange hjørner af Assens Kommune synger en buket af CD’ens farverige sange.

Sangene på ”Blæksprutten Olsen” er udvalgt blandt de allerbedste børnesange i glade syng-med-venlige arrangementer.

131x180_annonce Lokalavisen og Folkebladet 300dpi-001Børn fra Det Vestfynske Pigekor og Syngedrengene i Assens har lagt stemmer til CD’en.

Til koncerten 18. april deltager desuden børn og unge fra 2. klasse og op til 3. g fra alle hjørner af kommunen, ligesom publikum får lejlighed til at synge med på et par fællessange.

Sammenslutningen af bilforhandlere i Assens Kommune er sponsor for projektet, der bl.a. indebærer, at alle daginstitutioner, dagplejere og skoler i hele kommunen får foræret et eksemplar af CD’en.

 

Foruden CD-release og koncert vil der lørdag d. 18. april blive uddelt Bilforhandlernes talentpris til to unge sangere fra Assens Kommune, der belønnes med et korkursus på det berømte Eton College i England.

Prisen uddeles af Viceborgmester Jens Henrik Winther Thulesen Dahl og formand for Innovations- og Medborgerskabsudvalget i Assens Kommune Charlotte Christiansen.

Koncerten afholdes lørdag d. 18. april kl. 15 i Arena Assens.

Gratis billetter til koncerten kan afhentes hos de syv medlemmer af bilforhandlernes sammenslutning: Auto-Huset Ebberup, Assens Bil Center, Autohuset Obelitz (Aarup), Gustav Christensen Automobiler (Assens), Bilhuset Thybo (Vissenbjerg), Carepoint Ejby, Bil-Hjørnet (Assens).

Alle skolebørn skal synge

børnesang 075Grundskolen er det sted, hvor sang og musik når ud til alle! Alle børn har musiktimer i skolen, og det er en enestående mulighed for at give alle børn den gave det er frit og trygt at kunne bruge stemmen som instrument til at udtrykke sig. Resten af livet har man både glæde og gavn af at have sanglig og musikalsk dannelse med i rygsækken. ASK

Alle børn i Assens Kommunes skoler skal synge og være fortrolige med deres stemme som instrument

Sangkraft-nabo: Skole-kirke-samarbejdet i Faaborg-Midtfyn

[ezcol_2third]

 

Folkekirkens Planteskole

I Faaborg-Midtfyn Kommune har et
banebrydende samarbejde mellem skole og kirke
set dagens lys

[/ezcol_2third] [ezcol_1third_end]

 

Artiklen indgår i Fyens Stifts Stiftsbog 2014

Link til printvenlig pdf-fil med fotos

[/ezcol_1third_end]

[ezcol_1third]

I Kværndrup Kirke var der et ønske om at få oprettet et børnekor, men det kneb med at finde de nødvendige penge til projektet. På samme måde havde skolen et ønske om at få et skolekor.

Den enkle løsning – som næppe kunne have været realiseret for bare få år siden – blev, at kirken og skolen slog sig sammen og etablerede Kværndrup Børnekor, som synger på skolen til skolearrangementer og i kirken til højtiderne.
“Det er de samme børn, vi skal have fat i, så vi kan ligeså godt samarbejde”, siger organist Kirsten Wind Retoft.
Samarbejdet er kommet i stand via Den Fynske Sangskole, som Kirsten Wind Retoft er leder af ved siden af sit job som organist ved Ringe Kirke. Sangskolen er egentlig ikke en del af kirken, men menighedsrådet bakker op om Kirsten Wind Retofts arbejde med at få så mange børn og unge som muligt til at opleve glæden ved at synge sange og salmer, uanset om det er i skolen eller kirken.
“Når man synger sammen, hører man sammen på tværs af kultur, alder og social status, og det er vigtigt, at vi holder liv i en fælles sangskat.”, siger den energiske fynske korleder.

Kulturel rygsæk
Sangskolen er også en del af projektet ”Den kulturelle rygsæk”, som Faaborg-Midtfyn Kommune har sat i gang fra sommeren 2014. Alle børn i indskolingen kommer til at synge i kor i fem-seks lektioner i løbet af skoleåret, og når de slutter forløbet, får de en folder om, hvor de kan fortsætte med at synge i fritiden. Det kan de blandt andet i Ringe Kirkes børne- og ungdomskor.

“Jeg har siddet til møde med kommunen om det projekt hele sidste efterår, men resultatet er det hele værd, og det giver jo også kunder i min butik”, fortæller Kirsten Wind Retoft.
Hendes “butik” er tre børne- og ungdomskor ved Ringe Kirke. Spirekoret for anden til fjerde klasse, juniorkoret for femte til niende klasse, og pigekoret for øvede sangere, som kan varetage jobbet som kirkekor i Ringe Kirke hver søndag fra august til juni.

Folkekirkens planteskole
Ringe Kirkes børne- og ungdomskor har fostret seks-syv kirkesangere til de fynske kirker og desuden en række af landets organister, korledere, musikpædagoger og gymnasielærere i musik.

Kirsten Wind Retoft kalder korene for ”folkekirkens planteskole”, for her lærer børnene og de unge salmerne at kende, og de bliver fortrolige med gudstjenesten. En af sidegevinsterne er, at børnene tager de voksne med sig.
“Når børnene optræder i kirken, kommer forældrene og bedsteforældrene også. De finder ud af, at det ikke er så stift og kedeligt, som de troede, og de oplever, at kirken er både nutidig og vedkommende,” fortæller hun.

[/ezcol_1third] [ezcol_1third]Sociale via musikken
Nogle af Kirstens Wind Retofts korsangere er børn og unge, der har det svært i skolen, med vennerne eller derhjemme. Korlederen oplever, at disse børn bliver sociale via musikken.

”Korsang kræver, at man indordner sig fællesskabet. Man kan ikke selv bestemme, hvornår man skal begynde, eller hvilken rytme og toneart man skal synge i. Man lærer at koncentrere sig og finde sin egen plads i fællesskabet, ” siger hun.

Desuden skærper sangen ifølge Kirsten Wind Retoft den sociale solidaritet, fordi mange mennesker er sammen om at udføre noget, som ikke kan gøres af én person alene, uanset hvor klog og dygtig man er.

Bagagen er i orden
Når tidligere kormedlemmer skal giftes, ved de præcis hvilke salmer de vil have sunget i kirken.

”Deres bagage er i orden. De kender salmerne, og de glemmer aldrig deres tid i børnekoret, ” siger korlederen.

Hun fortæller, at nogle af de tidligere kormedlemmer kommer i kirke til højtiderne, for de føler først, at det er rigtig jul, når de har været i kirken og sunget salmerne.

Kirsten Wind Retoft har i de sidste 29 år brugt en stor del af sin tid på at lære børn og unge alt det, som korsang forudsætter: Koncentration, samarbejde, at lytte til andre, at turde stå frem, at trække vejret rigtigt osv. Hun ærgrer sig over, at danskerne synger mindre og mindre, og at det for eksempel ikke længere er almindeligt at begynde et møde med en sang.

”Musik er hjertesprog og når ind der, hvor intellektet ikke slår til. De fleste danskere vil egentlig gerne synge, når de føler, at det er legalt, og de kan smide deres hæmninger, ” siger hun.

Det oplever hun på stadion, når hun er til fodbold med sine sønner. Her synger voksne mænd begejstret sammen, og de gør det i et toneleje, som de ville protestere mod, hvis hun præsenterede dem for det i kirken. De er en del af et fælleskab. Og de synger igennem.

”Sangen giver mulighed for at træde ud af sig selv og ind i noget større, ” som Kirsten Wind Retoft formulerer det.

 [/ezcol_1third][ezcol_1third_end] [ezdiv id=”” class=”” style=”margin_top: -15px”]

Ringe Kirkes Juniorkor

Ringe Kirkes Juniorkor er et af de tretten kor som tilsammen udgør ”Den fynske Sangskole”. De 25 piger, der en gang om ugen øver i juniorkoret udgør bare et af landets mere end 450 kirkekor. Foto: Ard Jongsma

[/ezdiv][/ezcol_1third_end]