ASK SANGGLAD er et 2-årigt uddannelses -og udviklingsforløb for alle dagtilbud i Assens Kommune. Målet er, at sang skal bidrage væsentligt til gode og kreative børneliv. Institutionen får tilknyttet en sangkonsulent, som arbejder med at udvikle sangaktiviteterne både kvalitativt og kvantitativt.
Institutionens pædagogiske personale får redskaber til at integrere sang i dagligdagen og børnene oplever glæden ved sang i leg og læring.