This gallery contains 125 photos.
Alle fotos er taget af Ard Jongsma
This gallery contains 125 photos.
Alle fotos er taget af Ard Jongsma
Blæksprutten Olsen trutter glade børnesange i Arena Assens
Ny børne-CD fra Vestfyn fejres med stor familie- og børnekoncert i Arena Assens 18. april – og foræres til alle skoler og daginstitutioner i Assens Kommune
Lørdag d. 18. april udkommer Assens SangKraftcenters ny børne-CD ”Blæksprutten Olsen og andre børnesange”. Begivenheden fejres med en stor familie- og børnekoncert kl. 15 i Arena Assens, hvor korbørn og skolebørn fra mange hjørner af Assens Kommune synger en buket af CD’ens farverige sange.
Sangene på ”Blæksprutten Olsen” er udvalgt blandt de allerbedste børnesange i glade syng-med-venlige arrangementer.
Børn fra Det Vestfynske Pigekor og Syngedrengene i Assens har lagt stemmer til CD’en.
Til koncerten 18. april deltager desuden børn og unge fra 2. klasse og op til 3. g fra alle hjørner af kommunen, ligesom publikum får lejlighed til at synge med på et par fællessange.
Sammenslutningen af bilforhandlere i Assens Kommune er sponsor for projektet, der bl.a. indebærer, at alle daginstitutioner, dagplejere og skoler i hele kommunen får foræret et eksemplar af CD’en.
Foruden CD-release og koncert vil der lørdag d. 18. april blive uddelt Bilforhandlernes talentpris til to unge sangere fra Assens Kommune, der belønnes med et korkursus på det berømte Eton College i England.
Prisen uddeles af Viceborgmester Jens Henrik Winther Thulesen Dahl og formand for Innovations- og Medborgerskabsudvalget i Assens Kommune Charlotte Christiansen.
Koncerten afholdes lørdag d. 18. april kl. 15 i Arena Assens.
Gratis billetter til koncerten kan afhentes hos de syv medlemmer af bilforhandlernes sammenslutning: Auto-Huset Ebberup, Assens Bil Center, Autohuset Obelitz (Aarup), Gustav Christensen Automobiler (Assens), Bilhuset Thybo (Vissenbjerg), Carepoint Ejby, Bil-Hjørnet (Assens).